Forside | Søskende fortæller | Forældre fortæller | Erfaringer fra fagfolk | Hjælp og støtte |
Især til fagfolkSom fagperson kan du først og fremmest gøre en forskel for børn, som har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom, ved at sætte fokus på søskenderelationen. Du kan tale med både børn og forældre om, hvordan det er at være bror eller søster i familien. Og du kan tale med dine kollegaer om, hvordan I kan være med til at støtte søskende. Én mulighed er at starte en søskendegruppe eller et søskendenetværk. Hvad er en søskendegruppe? Søskendegrupper består typisk af 8-14 børn, som er nogenlunde jævnaldrende. I nogle tilfælde er grupperne inddelt efter deres søskendes diagnoser. En søskendegruppe styres af en – to gruppeledere, som mødes med børnene et par timer efter skole ca. hver 14. dag. De fleste gruppeledere er pædagoger, socialrådgivere eller psykologer. Gruppeforløbene strækker sig over et halvt – et helt år. Derefter oprettes en ny gruppe og forløbet starter forfra. Hvorfor oprette søskendegrupper? Formålet med søskendegrupperne er:
Søskendegrupper giver børnene mulighed for at udveksle erfaringer under strukturerede rammer, som ikke opstår når børnene er ’overladt til sig selv’. Grupperne fungerer også som et frirum, hvor det handler om de raske børnog deres følelser – ikke om deres søskende, som typisk får og kræver meget opmærksomhed. Hvad laver man i en søskendegruppe? I søskendegrupper lærer børnene om deres søskendes handicap eller sygdom og om at håndtere hverdagens problemer. Der er ingen færdig opskrift på en søskendegruppe – aktiviteter og forløb afhænger i høj grad af de børn, der deltager i gruppen. Men her er nogle tips og gode erfaringer fra ledere af søskendegrupper:
Hvordan kommer jeg i kontakt med børn og forældre? Du kan få kontakt til deltagere i søskendegrupper gennem de sagsbehandlere, der er tilknyttet barnet med handicap eller fysisk/psykisk sygdom. Sagsbehandlerne skal være informeret om søskendegrupper og motivere forældre og børn til at tage mod tilbuddet. Også bruger- og pårørendeorganisationer er gode rekrutteringskanaler. De kan være med til at sætte fokus på søskendeproblematikken blandt deres medlemmer. Som leder af en søskendegruppe, kan man desuden vælge at tage på et indledende hjemmebesøg, for at lære barnet og familien bedre at kende og samtidig sikre at barnet vil få udbytte af at deltage i gruppen. Hvor kan jeg få mere viden om søskendegrupper? Servicestyrelsen har udviklet en værktøjskasse – blandt andet med en handleguide til søskendenetværk og et eksempel fra Herlev Kommune. Se Servicestyrelsens hjemmeside. Du kan også læse om erfaringer fra Uppsala i Sverige i pjecen her. |
Læs mere om, hvordan du kan hjælpe og støtte børn, som har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom. |